Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
App'en giver dig et komplet overblik over Dagens Pollental, pollenvarslingen for den følgende dag og svampesporeniveauet. Du er altid sikret pollentallet fra den nærmeste målestation via den indbyggede GPS, og du kan styre, om du vil modtage bestemte pollenvarslinger som push-meddelelser direkte på din startskærm.
![]() |
SkinAllergy hjælper dig, som har hudallergi (kontaktallergi). Appen har nyttig information om dine allergier. Du opretter blot din allergiprofil.
Hudallergierne er inddelt i tre hovedgrupper: parfume, konserveringsmidler og øvrige. Hvis du er blevet allergitestet hos hudlægen, vil du få oplyst, hvilke allergier du har.
SkinAllergy er udviklet i et samarbejde mellem hudlægerne i Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe og Astma-Allergi Danmark. Projektet har modtaget støtte fra Candys Foundation, Fonden for Faglig Udvikling i Speciallægepraksis og Aage Bangs Fond.
![]() |
Få hjælp til at vælge plejeprodukter med minimal risiko for allergi med KEMILEX. Brug app'en til at tjekke indholdsstofferne i et plejeprodukt for allergirisiko, bliv klogere på deres funktion i produktet og brug oplysningerne til at træffe det rette valg for dig, når du står i supermarkedet.
![]() |
Denne app er en opskriftsdatabase, som gør det muligt for dig med fødevareallergi at sortere opskrifter fra, der indeholder ingredienser, som du ikke kan tåle.
App’en indeholder desuden funktioner, som gør det muligt at dele opskrifter på Facebook, dele en liste over dine allergier på mail samt oprette en indkøbsliste, der nemt kan justeres efter, hvor mange der spiser med.
![]() |
Få hjælp til at finde ud af, om der er indholdsstoffer i dine plejeprodukter, der kan give hudallergi. Hudallergi kan nemlig forebygges. I jo højere grad du udsættes for allergifremkaldende stoffer, jo større er risikoen for at udvikle hudallergi.
![]() |
Skal du på udflugt i naturen og kigge på planter, så er app'en PlanteGuide god at have ved hånden. Du kan bruge app'en som et opslagsværk, når du står i naturen og gerne vil vide mere om de planter, blomster og træer, der omgiver dig.
![]() |
Web-app, der henvender sig til idrætslærere og andre, der beskæftiger sig med idræt og børn med astma. App'en kan selvfølgelig bruges af alle, og indeholder en lang række forklarende videoer med øvelser specielt tilpasset børn med astma.
![]() |
|