​På Astma-Allergi Danmarks område har Sundhedsstyrelsen præciseret, at risikoen for et alvorligt forløb er øget i gruppen af patienter med kendt kronisk lungesygdom, men man kan ikke sige hvor meget risikoen er øget.
 

Voksne:
Svær astma kan være en selvstændig særlig risiko hos:

• Patienter i biologisk behandling, hvor astma ikke er velkontrolleret
• Patienter med lav lungefunktion (FEV1 < 70 %)
• Patienter i fast behandling med prednisolon
• ​Patienter med >1 behandlingskrævende forværring inden for det seneste år (behov for lægekontakt og brug for fx prednisolon)
   

Derudover har Sundhedsstyrelsen vurderet, at risikogrupperne for voksne omfatter bl.a.:

• Ældre over 65 år med en eller flere kroniske sygdomme, som fx astma
• Overvægtige personer med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom, som fx astma

Er du under 65 år og har mild eller moderat astma er du uden for risikogrupperne.
 

For KOL-patienter er man omfattet, hvis man har svær KOL:

• Patienter med lav lungefunktion (FEV1 < 50 %) og >1 behandlingskrævende forværring inden for det seneste år (behov for lægekontakt og brug for fx prednisolon)
• Patienter med hjemme-ilt eller hjemme-NIV-behandling

Astma-Allergi Danmark savner en fortolkning af ”Patienter med >1 behandlingskrævende forværring”. Er det en situation, hvor man pga. forkølelse, sæsonrelateret allergi eller lignende, af lægen, er blevet bedt op at opjustere sin forebyggende inhalationsmedicin i en periode?

Der skal altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte person og dennes samlede situation, men vi ved, at det skaber usikkerhed blandt vores medlemmer, der kontakter bl.a. Rådgivningen. Vi vil gerne have dette præciseret.

At være velbehandlet

Man taler ikke længere om at være velbehandlet i de nye anbefalinger, da der ikke er evidens for smitte med covid-19, om den kroniske lungesygdom er velbehandlet eller ej. Det ærgerlige er, at der slet ikke tages stilling til at være ”velbehandlet” i fx den gruppe af mennesker, der har moderat astma. Mange patienter vil opleve, at de har svær astma, fordi de får symptomer, som er begrundet i at de ikke er velbehandlet. Det er som om det er ”glemt” at mange ikke passer deres behandling – faktisk halvdelen i den erhvervsaktive alder.

Astma-Allergi Danmarks mener, fortsat det er afgørende, at mennesker med astma passer deres behandling, da det under alle omstændigheder styrker lungefunktionen og hindrer langvarige skader i lungevævet.

Da det antages, at personer, der hoster og nyser meget, smitter mere, end personer med få eller ingen symptomer, er det vigtigt at både dine høfeber og astmasymptomer er velbehandlede, så du ikke medvirker til at øge smittespredningen, hvis du OGSÅ har covid-19.
 

Børn:

Børn og unge smittes ikke så nemt som voksne og har et mildere sygdomsforløb, hvis de smittes med den ny coronavirus. Dette gælder også for børn og unge med kronisk sygdom.

Børn der på nuværende tidspunkt vurderes at være i ”særlig risiko” kan for børn med lungesygdom, ud fra en individuel vurdering indbefatte bl.a.:

• Børn med ustabil astma i biologisk behandling
• Børn med svær astma i fast behandling med prednisolon
• Børn som indenfor seneste 6-8 uger har været indlagt med status astmaticus eller svær lungeinfektion
• Børn med svær kronisk lungesygdom < 1 år
• Børn med svært nedsat lungefunktion (FEV1 < ca. 60%) 
• Børn med kronisk lungesygdom i fast forebyggende antibiotika behandling 

Børn med velbehandlet astma er ikke i ”særlig risiko”.

Astma-Allergi Danmark oplever, at der er en mangel i listen fra børnelægerne, som gør, at nogle forældre fortsat vil være i tvivl. Det handler om de børn, som ikke direkte er nævnt i listen, men som ikke er velbehandlede for deres astma. De skal selvfølgelig være velbehandlet, men nogen kan være svære at få justeret ind – især i forbindelse med sæsonrelateret allergi, infektioner osv. Kan de i den periode have en særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb eller er de uden for risiko?

I Astma-Allergi Danmarks Rådgivning kan vi altid henvise til, at det kræver en individuel vurdering, men oplever at det skaber usikkerhed og vi savner præcision.

Skal jeg på arbejde, og skal mine børn i skole?

Voksne i risikogruppe bør følge de normale forholdsregler for infektioner som man plejer, eventuelt efter råd fra ens læge. Det betyder, at det man kunne før COVID-19 epidemien, fx tage på arbejde og passe børnebørn, kan man også i vidt omfang gøre nu. Man behøver ikke at blive omplaceret i dit arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom du daglig har kontakt med mange mennesker. Men du skal være opmærksom på at følge nedenstående særlige forholdsregler.

Hvis man bor sammen med en person i øget risiko, fx en partner eller barn, anbefaler Sundhedsstyrelsen at man skærper opmærksomheden på at følge de generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning. Se nedenfor.
 

For børn anbefaler Dansk Pædiatrisk Selskab og Sundhedsstyrelsen, at børn og unge der før epidemien var i dagtilbud eller skole, også kan være det i den nuværende situation. På nuværende tidspunkt anbefales det, at børn og unge i ”særlig risiko” afventer start i dagtilbud og skole til der er gjort individuel vurdering. Vurdering foretages af den patientansvarlige læge i samråd med familien.

Forældre og søskende til børn og unge i særlig risikogruppe må ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger arbejde og opstarte dagtilbud og skole, men skal være særligt opmærksomme på symptomer og i særlig grad overholde Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til at reducere smittespredning.

Særligt

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer med øget risiko og pårørende til en person i øget risiko, ikke i sit arbejde skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID- 19. I sådanne tilfælde skal personer med øget risiko og pårørende til personer med øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

Astma-Allergi Danmark mener ikke, at mennesker i arbejde i risokogruppen er godt nok hjulpet ved de generelle retningslinjer. Mange er bange og usikre, når de går på arbejde, fordi der i anbefalingerne ikke er taget tilstrækkelig højde for hvordan smitte i særlig grad undgås på arbejdspladsen for denne gruppe.​

Nu spørger mange måske, hvilken betydning har det så at være i en risikogruppe, hvis jeg alligevel skal gøre som jeg plejer?

Anbefalingerne skal betragtes som principper for hygiejne og adfærd, som den enkelte person med øget risiko og dennes pårørende kan tage udgangspunkt i ved vurderingen af deres egen individuelle situation.
 

Forebyg kontaktsmitte - sørg for ekstra god hygiejne

• ​Vær særlig opmærksom på håndhygiejne, når du har rørt typiske kontaktpunkter, som anvendes af mange i det offentlige rum, fx dørhåndtag i butikker, elevatorknapper, dankortterminaler, hæveautomater, håndtag i busser, armlæn på restaurant- og cafestole mv.
• Undgå at røre din næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder, da virus typisk smitter fra hænderne til slimhinderne i næse, mund og øjne – men ikke gennem huden.
• Vær særlig påpasselig med hygiejne og rengøring i hjemmet. Rengøring foretages med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.
• Tal åbent med dine nærmeste pårørende om deres omgangskredse og ’bevægecirkler’, så du kender risikoen ved at give kram til dem.
• Du kan godt give kram til dine allernærmeste, fx partner, børn og børnebørn, men undgå håndtryk, kindkys og kram til andre end dine nærmeste pårørende.
   

Forebyg dråbesmitte - hold afstand

• ​Bed andre om at tage hensyn ved at holde afstand.
• Undgå særligt længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt.
   

Begræns situationer hvor du udsættes for smitte

• ​Undgå samvær med personer, som har symptomer, der kunne være COVID-19, også børn og børnebørn.
• Undgå steder med mange mennesker, fx offentlige transportmidler i myldretiden. Lav dine indkøb når eller hvor, der er færrest i butikkerne
• Overvej din deltagelse i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter i forhold til smitterisiko.​
• Bed om hjælp til at aktiviteter gennemføres på en forsvarlig måde (se nedenstående anbefalinger).​

Læs mere i ” Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko” udgivet af Sundhedsstyrelsen.

Husk:
Det er vigtigt at huske, at coronavirus spredes gennem dråbe- og kontaktsmitte. Det vil sige dels fra små dråber fra luftvejene, der spredes via host og nys, dels ved at spyt og snot med virus afsættes i omgivelserne og berøres af andre, der derved kan føre virus til egen næse, mund eller øjne. Dråber fra luftvejene bliver ikke hængene længe i luften, men falder til jorden indenfor 1-2 meter. Der kan ikke ske smitte gennem huden.

Du bliver kun smittet af at røre det samme håndtag som andre, hvis de har afsat virus og kun hvis du selv efterfølgende rører næse, mund og øjne. 

Husk, at de fleste personer, som bliver smittet med coronavirus, vil få milde luftvejssymptomer som går over af sig selv og at langt de fleste bliver raske igen, også personer med fx astma. 

​Løbende opdateringer og justeringer

​Astma-Allergi Danmark følger ihærdigt med, men du kan også selv holde dig orienteret hos Sundhedsstyrelsen, som løbende udgiver præciseringer og vejledninger

For børnenes vedkommende, så hold øje med Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside.