simple image

Pas på dine hænder, når du beskytter dig mod virus

I denne tid er det vigtigt, at vi vasker hænder ofte – men hyppig håndvask kan irritere huden og give håndeksem, og også øge risikoen for hudallergi. Husk derfor at beskytte dine hænder, samtidig med at du beskytter dig selv mod virus.

Myndighederne anbefaler os at vaske hænder og bruge håndsprit ofte for at undgå smitte med corona-virus – men de gode anbefalinger kan være hård kost for dem med eksem og sårbar hud. 

Håndvask og håndsprit tærer på fedtmængden i huden, og hvis hudbarrieren bliver beskadiget, er man i større risiko for eksem.

Astma-Allergi Danmark anbefaler, at du bruger håndsæbe og -sprit med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic til den hyppige håndvask – så er du sikker på ikke at blive udsat for parfume og andre ingredienser, som er kendt for at være allergifremkaldende. Der stilles også krav til at håndsprit skal være tilsat ingredienser, der sikrer, at huden ikke tørrer ud.

En øget brug af håndsæbe med parfume og andre allergifremkaldende ingredienser kan endda øge den enkeltes risiko for at blive ramt af hudallergi, også kendt som kontaktallergi. 

Herunder kan du se vores video om håndvask:

Brug en fed creme efter håndvask og afspritning

For at beskytte hænderne mod udtørring anbefaler Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, at du også husker at smøre dine hænder med en fed creme. Så kan huden bedre opretholde sit fedtniveau, og du er bedre beskyttet mod at udvikle eksem. 

Vælg en creme med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic – så har et hold af erfarne eksperter vurderet alle ingredienserne for dig, og risikoen for hudallergi er minimal. 

Der findes over 1200 produkter med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Danmark alene i Danmark, og de kan købes i de fleste dagligvarebutikker.

Du kan søge efter produkter med allergimærkningen her: 

Herunder kan du se vores video om håndcreme:

Medlemskab for dig

Som medlem af Astma-Allergi Danmark støtter du blandt andet vores rådgivning og vejledning om Coronavirus / COVID-19.

Vi er din medlemsforening.

Det koster kr. 225 om året

Har du spørgsmål?

Kontakt Astma-Allergi Danmarks Rådgivning
 

Pga. COVID19 har vi udvidet vores åbningstid, så vi nu har åbent kl. 9-14 og onsdag kl. 16-18.

Ring til os på 4343 4299


 

Husk at du som medlem kan få skriftlig rådgivning.