Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Rammes du af nældefeber, kan det få alvorlige følger for dit helbred. Det fremgår af Astma-Allergi Danmarks undersøgelse ’Urticaria - Undersøgelse af gener, behandling og livskvalitet'.
Ifølge undersøgelsen har 125.000 danskere indenfor de seneste seks år oplevet at gener som kløe, dårlig nattesøvn og følelsen af grim hud påvirkede deres humør og helbred, så det gik udover livskvaliteten.
Derudover viser undersøgelsen, at over halvdelen af danskerne har deres første anfald, før de fylder 20 år, og at ca. 90.000 danskere har oplevet kronisk nældefeber, som betyder, at nældefeberen kan vare i flere uger, måneder eller år.
Viden som vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, finder meget bekymrende.
❝Det er et samfundsansvar at gøre mere for især kronikerne, som lider under langvarige udbrud. Vi skal sammen med sundhedsvæsenet arbejde for at øge behandlingstilfredsheden for den store gruppe, som ikke bliver hjulpet i dag
- Anne Holm Hansen
Astma-Allergi Danmarks Urticaria-undersøgelse omfattede 5041 danskere over 18 år. Her viste det sig også, at 18 procent af de adspurgte slet ikke vidste, hvad der udløste nældefeberen.
Noget der bekræfter Anne Holm Hansen i, at nældefeber hos mange danskere er et område med mangel på viden og oplysning.
- Undersøgelsen viser et klart behov for at komme tættere på nældefeber. Som landsdækkende forening påtager vi os at løfte en vigtig del af videns- og rådgivningsopgaven, siger Anne Holm Hansen.
![]() | Allergimærket Den Blå KransKøb produkter med Den Blå Krans |
| |
![]() | Rådgivning når det passer dig |
Bliv klogere på din nældefeber.
Hvis du er medlem, er det gratis at deltage på kurset.
Læs Ninas personlige historie om nældefeber - fra udbrud til accept.