Steroidcreme og -salve er en effektiv og hyppigt anvendt behandling mod eksem. Steroidcreme kaldes også binyrebarkhormoncreme, da den indeholder binyrebarkhormon, som er kroppens eget stof, som virker irritationshæmmende, og dermed hæmmende på eksem.

Kombinationspræparater er hormoncreme, der er tilsat andre lægemidler som fx et bakteriedræbende middel hvis der er infektion i eksemet.

Du kan købe steroidpræparaterne i fire styrker. Den svageste styrke - gruppe 1 - kan du købe på apoteket i håndkøb. De stærkere cremer - altså gruppe 2-4 - kan du kun få på recept. Steroidcremerne er gode og uundværlige til behandling af eksem. Du skal blot bruge dem med omtanke.

Fordele og ulemper

Fordele ved steroidcremerne er:

• At de dæmper eksemet og mindsker kløe og irritation
• At de virker hurtigt
• At de bedrer eksemet på kort tid.

 Ulemperne ved langvarig eller forkert brug af stærk steroidcreme kan være bivirkninger som:

• At huden kan blive tynd, skrøbelig og uelastisk
• At du kan have øget tendens til blå mærker, fordi de små kar i huden lettere brister.

Nogle har en ubegrundet frygt for bivirkninger ved behandling med steroidcreme og holder sig derfor tilbage med at behandle huden, som lægen anbefaler. Det kan medføre, at huden bliver underbehandlet og eksemet ikke bliver behandlet til bunds. Men hvis du følger lægens anvisning, og bruger steroidcremen korrekt, er risikoen for bivirkninger meget lille.

Sådan bruger du steroidcreme

• Følg lægens anvisninger
• Huden skal kun smøres dér, hvor der er eksem
• Hormoncremen skal smøres på i et passende lag (fingertipreglen)
• Der skal højst smøres med hormoncreme to gange i døgnet.

Du kan bruge "fingertipreglen" som en rettesnor for, hvor meget hormoncreme du skal bruge pr. indsmøring. Ifølge "fingertipreglen" rækker den stribe creme, som kan være på det yderste led af en persons pegefinger til indsmøring af personens to håndflader.

Du skal dermed bruge forskelligt antal fingertip afhængigt af, hvor stort et område der skal smøres ind.
En fingerspidsenhed er ca. ½ gram.

Tjærebehandling er en behandling med mange år på bagen. Det er en behandling, som lægen kan bruge, når steroidcreme ikke forhindrer, at eksemet straks blusser op igen.

Lægerne ved ikke, hvorfor tjæren virker. Men fakta er, at tjæren dæmper eksemreaktionen i huden.

Tjæren kommer i to udgaver, enten som ren stenkulstjære eller tjærecreme. Den rene stenkulstjære bliver hovedsageligt brugt på hospitalet, hvor den bliver penslet direkte på huden. Tjærecremen er en creme med 1-10% stenkulstjære, som I selv smører på huden en gang om dagen.

Selvom tjærecreme dæmper eksemreaktionen har denne behandlingsmetode også nogle ulemper.

Ulemper ved tjærecreme:

• Tjæren lugter og ødelægger tøjet. Derfor er det en god ide at bruge den om aftenen og tage noget gammelt nattøj på. Vask cremen af næste morgen for at fjerne den kedelige lugt.
   
• Derudover må huden ikke få sol, når du behandler med tjære. Årsagen er, at tjæren gør huden mere lysfølsom, og derfor bliver risikoen for at blive solskoldet større. Derfor må du kun bruge cremer med tjære om vinteren og aldrig i ansigtet. For ansigtet bliver udsat for sol hele året. Huden må først få sol en uge efter behandlingen med tjære er stoppet.

Sol er godt for eksemhud, men du skal samtidig undgå, at huden bliver solskoldet. Den positive effekt af sollys får du også ved lysbehandling hos hudlæger og på hospitaler med specialafdelinger.

På grund af sollysets skadevirkninger, fx risiko for hudkræft og tidlig ældning af huden, undgår læger at bruge lysbehandling af eksem hos mindre børn. Børn i skolealderen får ind imellem lysbehandling.

Lysbehandling er ofte af hele kroppen og ikke kun af det område, der er sygt.

Ved væskende, betændt eksem kan der behandles med et lokalt bad med kaliumpermanganatopløsning, der virker udtørrende. Gives som regel kun i få dage. Røde bade bruges også til både børneeksem og kontakteksem/håndeksem.

Kaliumpermanganatopløsning er rødbedefarvet og smitter meget af. Derfor foregår behandlingen ofte på sygehuset eller i hudklinikken.