Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Formaldehyd kan tilsættes produkter direkte eller i form af et stof, der langsomt frigør formaldehyd, efter det er tilsat (formaldehyde-frigørere). Der findes mange forskellige formaldehydfrigørende stoffer.
Formaldehyd-allergikere skal både undgå formaldehyd og formaldehyd-frigørende stoffer. Formaldehyd kommer også i flydende form – så kaldes det formalin.
Formaldehyd og formaldehydfrigørere kan give udslæt, rødme og kløe på huden. Fx efter kontakt med rengøringsmidler, hudplejeprodukter eller andre produkter, der er konserveret med formaldehyd eller formaldehydfrigørere. Allergi over for formaldehyd kan testes ved en lappetest hos hudlægen.
Formaldehyd og formaldehydfrigørere anvendes i mange forbrugerprodukter. Fx:
Formaldehyd kan også findes i imprægneringer, der gør tekstiler krølfri, krympefri og farveægte. De fleste med allergi over for formaldehyd kan godt bruge alle tekstiler uden problemer, dog kan enkelte reagere med eksem ved brug af krølfrit tøj – typisk hvor tøjet sidder tæt til kroppen. I de tilfælde tilrådes det især at vaske nyt tøj inden brug.
Formaldehyd bruges i fremstillingen af vacciner, og der kan derfor være spormængder til stede i vaccinen.
I kosmetiske produkter og vaske/rengøringsmidler, der indeholder formaldehyd, er det ofte et formaldehydfrigørende konserveringsmiddel, der er tilsat. Der vil i så fald ikke stå formaldehyd i deklarationen.
Hvis et kosmetisk produkt eller vaske/rengøringsmiddel indeholder en af følgende formaldehyd-eller formaldehydfrigørere, skal det fremgå af ingredienslisten. De skal stå med deres INCI-navne og må ikke kaldes andre navne eller staves anderledes end følgende:
Andre forbrugerprodukter er omfattet af meget forskellige lovgivninger afhængigt af det enkelte produkt, og deklarationspligten kan variere.
Formaldehyd og formaldehydfrigørere kan kaldes mange andre navne – dem kan du finde her på Videncenter for Allergis hjemmeside.
Produkter, der bærer Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans, må ikke være tilsat formaldehyd og formaldehydfrigørere.
![]() | Allergimærket Den Blå KransKøb produkter med Den Blå Krans |
| |
![]() | Rådgivning når det passer dig |
INCI er en forkortelse for International Nomenclature of Cosmetic Ingredients (international navngivning af kosmetiske ingredienser).
INCI-listen består af cirka 8.000 navne på kemiske stoffer og plantebestanddele til brug i kosmetiske produkter.
Der er enighed om at bruge navnene internationalt for at gøre det nemmere for forbrugere, myndigheder og importører at se, hvilke ingredienser der er anvendt i et givent produkt.
Lovgivningen gør derfor, at du altid vil blive præsenteret for det samme navn for et stof, uanset om produktet sælges i Danmark eller udlandet.