Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Sol er godt for eksemhud, men du skal samtidig undgå, at huden bliver solskoldet. Den positive effekt af sollys får du også ved lysbehandling hos hudlæger og på hospitaler med specialafdelinger.
På grund af sollysets skadevirkninger, fx risiko for hudkræft og tidlig ældning af huden, undgår læger at bruge lysbehandling af eksem hos mindre børn. Børn i skolealderen får ind imellem lysbehandling.
Lysbehandling er ofte af hele kroppen og ikke kun af det område, der er sygt.