Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Hvis du har fået konstateret kontaktallergi over for gummikemikalier ved en lappetest, skal du finde ud af, om det kan få betydning for dig i din hverdag. Se på listen, hvor og i hvad gummikemikalier findes og tænk over, om du bliver udsat for nogle af de produkter, der er nævnt.
Gummikemikalier tilsættes naturgummi under produktionen af gummiprodukter. Allergi over for gummikemikalier opstår hyppigst som følge af langvarig brug af fx. gummihandsker eller gummisko.
Gummikemikalierne kaldes også thiuramer, karbamater og mercapto. Kemikalierne tilsættes under produktionen af gummi for at tilføje elasticitet og holdbarhed.
Gummikemikalier er til stede i alle produkter udarbejdet af naturgummi, samt i mindre mængde i visse syntetiske gummimaterialer, men ikke i vinyl, polyetylene eller nylon.
Gummikemikalier finder du i:
Thiuram- og carbamatforbindelser bruges også som svampedræbende middel i maling, skæreolier, klæbemidler, plantebeskyttelsesmidler og dyrlægemedicin.
Der kan forekomme udbredte udslæt under Antabus®-behandling, fordi antabustabletterne indeholder tetraethylthiuram disulfid, som virksomt stof.
Symptomerne er eksem med kløe, rødme, skældannelse, knopper og blærer, og reaktionen kommer ofte først efter udsættelsen har varet nogle dage eller længere tid. Gummikemikalieallergi viser sig på det hudområde, som er i kontakt med gummi, dvs. hænderne ved brug af gummihandsker eller fødder ved brug af gummisko. Eksemet kan senere spredes udover de hudområder, der først var i kontakt med gummi.
Thiuramer er den gruppe gummikemikalier, der oftest er årsag til allergi. Thiuram-allergi påvises hos ca. 2 % af danske eksempatienter, der testes for allergi.
Allergi overfor gummikemikalier undersøges ved lappeprøve. Testen suppleres ofte med test for allergi over for latex, hvilket er proteiner i naturgummi. Dette foregår ved priktest og evt. en blodprøve.