Forside > Eksem > Kontakteksem/håndeksem >
Irritativt kontakteksem

Irritativt kontakteksem


Det er ikke muligt at se forskel på kontakteksem forårsaget af allergi og kontakteksem, som er opstået ved irritation.

Ved irritativt kontakteksem er hudbarrieren ødelagt på grund af en direkte fysisk påvirkning af overhuden. Irritativt eksem kan opstå med det samme eller efter længere tids påvirkning.

De hyppigste årsager til irritativt kontakteksem er:

  • Vand
  • Sæbe
  • Rengøringsmidler
  • Industrielle olier
  • Fødevarer
  • Organiske opløsningsmidler

Irritativ kontakteksem kan også opstå af fysiske hudbelastninger som varme, kulde eller slid. 

Når hudbarrieren er væk, kan huden ikke holde på fugtigheden. Det betyder, at der sker yderligere udtørring af huden. Det giver direkte adgang for bakterier, virus, svampe og allergifremkaldende stoffer. Det er meget vanskeligt alene ud fra hudens udseende at afgøre om kontakteksem skyldes allergi eller irritation.

Der skal derfor foretages lappetest for at udelukke allergi.

Frisører har fx et udsat erhverv. Efter 10 gange hårvask er overhudens naturligt beskyttende fedt opløst, og risikoen for håndeksem er lige om hjørnet. 

Læs mere:
Om risikoerhverv

Download pjece om hvilke job du kan vælge, hvis du har eller har haft børneeksem (pdf)

Se video om forebyggelse og behandling af kontakteksem her