Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Sygdomsforløb

Hvordan er det normale sygdomsforløb?

Børneeksem er en kronisk sygdom, hvor forløbet er meget forskelligt fra person til person. Nogle børn har lange perioder med svær eksem, mens andre børn kun har korte perioder med let eksem. Hos de fleste børn bliver eksemet værre om vinteren, hvor den tørre og kolde luft øger fordampningen fra huden. Den tørre hud kan være årsag til eksem, og der kan gå infektion i det angrebne område.


Billedet her viser børneeksem/atopisk eksem i albuefurerne.
Billedet er venligst stillet til rådighed for os af Danderm

Halvdelen af de børn, der udvikler børneeksem, får sygdommen inden de fylder et år og ni ud af ti har fået sygdommen, inden de starter i skole. Men mange af disse børn vil vokse sig fra sygdommen igen, inden de når puberteten. Dog fortsætter 10-15% med at have børneeksem som teenager og voksen, ligesom nogle vil opleve at få tilbagefald efter en symptomfri årrække.

Vær opmærksom på, at der større risiko for at udvikle irritativt kontakteksem på hænderne som ung og voksen, hvis du har eller har haft børneeksem. Derfor bør du overveje at vælge et arbejde, hvor huden ikke er i hyppig kontakt med vand, sæbe og stoffer der kan irritere og give yderligere problemer.

Fakta

Hvis dit barn har børneeksem, er der forøget risiko for at få høfeber og astma.
Børneeksem er den mest almindelige hudsygdom hos børn.

Web Content Display Web Content Display

Støt vores arbejde
med børneeksem
20 % af alle danske børn får børneeksem.
 
Køb et armbånd til 30 kr. og støt sagen.
 

Web Content Display Web Content Display